Spaced learning-effekt: at lære for ikke at glemme

Hvordan metoden spaced learning hjælper medarbejdere med at lære nye koncepter og huske dem over tid.


Spaced learning er princippet om, at information lettere optages, hvis den gives med regelmæssige intervaller og gentages over tid. “Spaced” – fra det engelske “to space” – betyder adskilt, fordelt, og er derfor en læringsmetode, der opdeler en enkelt lektion i flere fragmenterede øjeblikke. Videnskaben anbefaler “spaced learning”, især forskning udført af neurologen Paul Kelley, som har viet sin karriere til at studere langtidshukommelsens funktion både hos mennesker og andre arter (“Frontiers in Human Neuroscience”1 fra 2013). Denne tilgang blev anvendt på uddannelsesprogrammer og derefter integreret i virksomhedstræning takket være digitale formater og hybridmetoder, hvilket gav fremragende resultater.

Hvorfor er læring med mellemrum effektiv?

Hukommelsen har en tendens til at forsvinde hurtigt, hvis den ikke styrkes og hentes frem med jævne mellemrum. Med andre ord opnås effektiv langtidsindlæring sjældent ved en enkelt begivenhed. Årsagen er, at vi ikke kun har en “læringskurve” (hvor individer lærer over tid), men vi har også en “glemselskurve” (hvor vi gradvist mister det, vi har lært, hvis vi ikke bruger det).

A graph that shows how spaced learning is effective in achieving the long-term learning.

Dette gælder især, når medarbejdere lærer i en arbejdssammenhæng, hvor deres sind er fyldt med tusind andre forpligtelser. Uden øvelse og træning vil de nye koncepter hurtigt blive glemt. Så hvad skal der gøres?
Forestil dig et praktisk tilfælde. Hvis dine elever bruger 30 minutter på at studere et bestemt emne, vil det være mere effektivt for deres hukommelse at opdele den tid i tre korte sessioner på 10 minutter i stedet for at lære alt sammen.

A graph that highlights the importance of dividing the learning process, in order to be more effective for the memory.

Sådan skaber du “spaced”-effekten

Prioriteten for virksomhedens “spaced learning” er at sikre, at medarbejderen ikke kun tilegner sig nye koncepter og adfærd, men at de også huskes på lang sigt takket være være gentagelser med mellemrum over tid. For at skabe den såkaldte “spaced”-effekt kan man anvende to strategier:

  • Indfør et længere interval mellem to eller flere gentagelser. Eleverne vil blive introduceret til et koncept, lade noget tid gå og derefter blive præsenteret for det samme koncept igen. Cyklussen kan omfatte flere gentagelser med mellemrum afhængigt af emnets kompleksitet.
  • Præsenter andre emner mellem to eller flere gentagelser. Du kan variere de emner, der skal studeres, og gennemgå dem på forskellige stadier i stedet for at tage fat på dem alle på samme tid. På den måde får eleven tid til at bearbejde de forskellige begreber og opbygge de rigtige mentale forbindelser mellem dem.

Indfør læring på afstand i uddannelseskurser

Det er derfor ikke kompliceret at oprette læringssessioner med mellemrum om bestemte emner, men hvordan integrerer vi læring med mellemrum i et mere struktureret uddannelsesforløb? Lad os se på brugerstrategierne for mere komplekse læringsforløb:

  • Integrer læring på afstand i kursusdesignet. Indholdsstrukturen, varigheden af hvert modul og det foreslåede interval mellem hver gentagelse skal planlægges, når kurset designes.
  • Kombiner mikrolæring og makrolæring i henhold til behovene og målene for hvert modul. En af de bedste måder er uden tvivl at bruge en hybrid tilgang, der sikrer, at nye koncepter, som det tager tid at studere (makrolæring), kan assimileres takket være gentagelse over tid. Dette kan kombineres med korte og præcise genopfriskningsmoduler (mikrolæring) som f.eks. øvelser, casestudier, quizzer eller interaktive scenarier.
  • Brug af historiefortælling. Historier er en perfekt måde at forbinde forskellige informationer i et sammenhængende flow, der er nemt at huske. Denne tilgang kan anvendes enten på hele læringsforløbet eller på et enkelt makromodul. Der kan skabes let genkendelige figurer, som eleverne kan identificere sig med, og som måske skaber spænding mellem et stykke indhold og et andet. Historiefortælling har også den dobbelte fordel, at den understøtter struktureret indhold ved at skabe engagement og interesse for historien.

For at opsummere

Spaced learning har mange fordele og kan integreres i vores læringsforløb. At give medarbejderne ekstra tid til at bearbejde koncepter vil også garantere større effektivitet i assimilering og brug af sådanne oplysninger i det daglige arbejde. Giv plads og værdsæt dine medarbejderes “læringskurve”, men vær også opmærksom på deres “glemselskurve”

Referencer

P. Kelly (2013). At skabe langtidshukommelse på få minutter: et mønster for læring med mellemrum fra hukommelsesforskning inden for uddannelse. Frontiers in Human Neuroscience.